Bare fem timers flyvning fra Danmark, venter det Røde Hav med herlige solskinsdage, hoteller i topklasse, krystalklart dykkervand og farverige basarer.
På Sinai halvøens sydspids i Egypten, ligger Sharm el Sheikh. Det er et af Egyptens mest populærer rejsemål med indbydende ressorts, hoteller, dejlige børnevenlige strande og masser af aktiviteter. Du kan slappe af på en solseng under en parasol, mens du nyder noget koldt at drikke. Eller du kan stå på vandski, tage et dykkercertifikat, ride på kameler, komme på ørkensafari og beduinbesøg. Du kan også vælge en kulturrejse ud over det sædvanlige, hvor du stifter bekendtskab med en mere end 4.000 år gammel civilisation.
I Egypten kan du opleve stærke modsætninger, som imponerende strækninger med øde ørken og indbydende, krystalklart hav. Du kan beundre beduintelte i deres naturlige omgivelser og tage dykkercertifikat i ét af verdens bedste dykker-områder, Det Røde Hav.
På charterrejser til Egypten er du sikker på at få varme. Både den varme, solen og klimaet leverer, men i høj grad også en varm hjertelighed fra et meget venligt og gæstfrit folk.
Charterrejser til Egypten er blevet særdeles populære hos danskerne i de senere år, ikke mindst fordi Egypten leverer noget helt andet end de traditionelle charter-destinationer.
Apotek:
Alle apoteker i Egypten er mærket med enten en rød halvmåne (arabisk symbol) eller et grønt kors. Åbningstiderne kan variere, men er som regel fra kl. 10 – 22.
Badning:
At bade topløs i Egypten anbefales ikke.
Betaling:
Der findes i alle bydele hæveautomater til VISA- og Mastercard
. Der findes almindelige banker samt hotelbanker, som er en bank der har en lille filial på et hotel.
1 egyptisk pund (EGP eller LE) = ca. 1 kr. (pr. 23/12-2009).
Billeje:
Vi anbefaler at man ikke lejer bil i Egypten, men i stedet lejer en taxi for en dag eller tager med på en af vores arrangerede ture.
Busser:
Der er mulighed for offentlig bustransport i Egypten og det er afgjort den billigste måde at komme frem på.
Drikkevand:
Det anbefales at holde sig til drikkevand på flaske.
Ved følsom mave, brug også flaskevand når du børster tænder.
Drikkepenge:
I Egypten er det normalt at give drikkepenge på restauranter, til rengøringspersonale og chauffører.
Til rengøringspersonalet bør man f.eks. give ca. 40 LE pr. uge.
Elektricitet:
230V, som i Danmark.
Påklædning:
I moskéer skal både mænd og kvinder have lange bukser eller lang nederdel på, ligesom kvinderne skal dække hovedet og skuldrene.
I moskéerne efterlader man desuden skoene udenfor
. På de fleste hoteller forventes pæn påklædning til middagen.
Politi:
Det særlige turistpoliti i Egypten kan kontaktes døgnet rundt på tlf. (065) 546 765.
Shopping:
Der findes rigtig mange markeder og basarer i Egypten.
Husk ”prut” om prisen, så får du det ca. til halv pris.
Taxi:
Aftal gerne prisen på forhånd, og vær sikker på at det er pr. bil og ikke pr. person, ellers er det nemlig billigst at køre efter taxameter.
Telefon:
Ved opkald til Danmark FRA Egypten, tastes 0045 (+45) foran nummeret.
Ved opkald fra Danmark TIL Egypten, tastes 0020 (+20) foran nummeret.
Tidsforskel:
I vinterhalvåret er der en times forskel, så når klokken er 12 i Danmark er den 13 i Egypten
. Om sommeren er der ingen tidsforskel.
Visum:
Til Egypten er der obligatorisk visum. Dette købes i lufthavnen ved ankomsten til Sharm el Sheikh til ca. 12 Euro pr. person.
Åbningstider:
Generelt er butikkerne i ferieområderne åbne fra kl. 10-22
. Fredag holder visse butikker lukket.
Prislisten hentes...
Løbetid