På din rejse til Kreta møder du en ø, med et vidunderligt klima og lange sandstrande ud til det turkisblå Middelhav. Her kan du holde en solrig ferie blandt pastelfarvede huse, olivenlunde, forhistoriske ruiner og et menukort med sprødstegte fisk, tzatziki og musaka.
Kreta – Zeus’ fødeø – er juvelen blandt Grækenlands ferieøer.
Det ualmindeligt venlige kretanske folk lader gerne deres gæster få del i Kretas enestående kulturarv fyldt med dans, musik og vidunderlig gastronomi. Når man rejser til Kreta har man mulighed for at opleve helt unikke seværdigheder som fx. Knossos og Den Venetianske Havn i Chania, ligesom man tydeligt fornemmer indflydelsen fra de mange besættelsesmagter, som har besiddet Kreta i de seneste 2.000 år.
Kort sagt kan du få det hele på Kreta! Små idylliske bugter med krystalklart vand, vidunderlige kilometerlange strande og endda Europas eneste naturlige palmestrand. Her på øen sætter foråret ind allerede i starten af april med en sand eksplosion af farver og dufte fra de vilde blomster og de mange citron-og appelsintræer
Kreta er med en halv million indbyggere Grækenlands største ø og en af de største øer i Middelhavet. Kreta er også Grækenlands sydligste ø, beliggende lige tæt på Afrika som på Europa. Øen strækker sig over hele tre klimazoner og naturen er derfor meget varieret - fra snedækkede bjergtoppe til palmeklædte strande.
Apoteker på Kreta:
Er alle mærket med et grønt eller rødt kors og kaldes på græsk ”farmakion”.
Aviser:
I nogle kiosker er der mulighed for at købe danske aviser (kun i højsæsonen)
Større internationale aviser kan købes flere steder.
Badning på Kreta:
Flagsystem (grønt flag = tilladt, gult flag = advarsel, rødt flag = forbudt).
Betaling:
Der findes døgnåbne hæveautomater til VISA- og Mastercard.
Der betales med Euro, 1 Euro er ca. 7,5 kr.
Billeje på Kreta:
Billeje kan varmt anbefales på Kreta.
Sikkerhedssele er påbudt og om dagen køres med slukket lys
. Parkér aldrig ved gul fortovskant og ved blå skal man regne med parkering mod gebyr.
Busser på Kreta:
Der er offentlige busser der kører mellem ferieområderne og de større byer.
Billetter kan med fordel købes på forhånd i kiosker eller på stationen.
Cykelleje på Kreta:
Der er mulighed for at leje cykel på Kreta - kontakt guiderne på Kreta.
Der findes spændende, guidede cykelture i det dramatiske landskab på Kreta - spørg guiden.
Drikkevand:
Det anbefales at holde sig til drikkevand på flaske.
Almindeligt mineralvand kaldes nero på græsk.
Drikkepenge:
Drikkepenge er normalt inkluderet i regningen, men det er alligevel normalt at lægge ca. 10% oveni, hvis man synes godt om servicen.
Man giver også typisk rengøringsdamer og buschauffører drikkepenge.
Elektricitet:
230V - som i Danmark, men andre stik (husk adapter).
Frisør:
Det er muligt at få en god, billig klipning på Kreta.
Historien om Kreta - kort:
Kaffe:
Kaffen på Kreta serveres på mange forskellige måder:
Gliko: Stærk og sød
Matrio: Middelstærk og let sødet
Sketo: Stærk og usødet
Nescafé: Serveres med et koldt glas vand
Frappe: Iskaffe til varme dage
Politi:
For politi ringes 100.
For ambulance ringes 166
. For alarmcentral ringes 112.
For brand ringes 199.
Kontakt altid en rejseleder, hvis du har brug for hjælp.
Posthus:
Frimærker: € 0,75
. Posthusene har åbnet fra kl. 9.00 – 14.00 (lørdag og søndag)
Post til Danmark tager ca. 3-7 dage.
Sprog:
På Kreta tales der græsk.
De fleste taler fint engelsk og den ældre befolkning taler rigtig godt tysk.
Taxi på Kreta:
Taxierne køre ofte efter taxameter, men det er en god idé at aftale en fast pris
. Alle taxier er hvide og blå
. Det er en god idé at bede receptionen ringe efter en taxi.
Telefon:
Telefonbokse er billigste opkaldsform.
Telefonkort kan købes i de fleste supermarkeder.
Ved opkald til Danmark tastes 00 45 foran nummeret.
Ved opkald fra Danmark til Grækenland tastes 00 30 foran nummeret.
Tidsforskel:
På Kreta er der en tidsforskel på en time.
Kl. 12.00 i Danmark er klokken 13.00 på Kreta.
Valuta:
Møntenheden på Kreta er euro
. Én euro svarer til ca. 7,5 kr.
Veksling:
Der findes mange vekselkontorer som har åbnet fra tidlig morgen til sen aften.
Åbningstider:
Normalt er butikkerne åbnen fra kl. 9.00 – 14.00 og fra kl. 18.00 – 21.00
. Søndag er det meste lukket.
Åbningstiderne kan variere i de forskellige ferieområder.
Prislisten hentes...
Løbetid