Platanias

Platanias er en rigtig hyggelig bydel med at bredt udvalg af forlystelser. Her findes mange restauranter, diskoteker og butikker.

badge
  • platanias-1-generel.jpg
  • platanias-1.jpg
  • platanias-2.jpg
  • platanias-3.jpg
  • Hoteller
  • Information

Platanias

Platanias er den mest populære ferieby på det vestlige Kreta. Byen ligger  14 km. vest for Chania og er et charmerende feriested med en god blanding af turisthoteller og et stort antal lokalboende, som præger gadebilledet. Platanias har, på trods af turismens indtog, beholdt den græske charme, og livet går sin stille gang, som den har gjort i årtier.

Naturen i området er utrolig smuk og består af olivenlunde, citrusplantager og vinmarker. Her findes mange taverner, souvenirbutikker, barer og fine supermarkeder.

Stranden i Platanias er indbydende og familievenlig. Der er fint, lækkert sand og masser af vandsportsaktiviteter. På stranden findes der populære strandbarer, som spiller musik, har bløde sofaarrangementer og skyggefulde parasoller. Livet på stranden er afslappet og gæsterne hygger sig i Platanias. Der er gode busforbindelser fra byen mod Chania og busserne kører relativt ofte.

Chania er den næststørste by på Kreta med ca. 70.000 indbyggere. Den største by og hovedstad på Kreta er Heraklion, som er beliggende midt på øen i den nordlige ende. Chania var Kretas hovedstad fra 1898 til 1971. I antikken var byen en vigtig havneby i Middelhavet med blandt andet forbindelse til Nordafrika. Tyrkerne har haft herredømmet på Kreta i mere end 250 år – og derfor er forholdet til Tyrkiet ikke specielt hjerteligt.

Chanias pragtfulde venetianske havn er i dag et af de lokale og ikke mindst turisternes foretrukne samlingspunkter. Her samles man om aftenen på de mange hyggelige taverner og havnecafeer. Det græske køkken er en stor oplevelse. Man bør smage nationalretten ”Meze”, som er et spændende udvalg af lokale forretter, som serveres på små tallerkner – hertil nydes en kold flaske retsina vin.   

Skal man have friske grøntsager, kød/fisk eller skaldyr bør man besøge den lokale markedshal. Man kan mærke den skønne stemning, når de lokale handler med hinanden. Bag hallen mod havnen ligger små brostensbelagte og hyggelige gader, hvor der er rig mulighed for at shoppe. Butikkerne ligger side om side og der er et stort udbud af alt, hvad hjertet begærer - oven i købet til fornuftige priser. 

Chania har flere spændende museer og en del gallerier med udstillinger af lokale kunstnere. Ja, byen har faktisk alt, hvad man kan ønske sig af forretninger, banker, internetcafeer og barer. De fleste forretninger har sent åbent. 

Efter solnedgang forandres Chania til en livlig by, hvor grækere og turister nyder livet side om side på klubber, cafeer og diskoteker. Skal der festes natten igennem anbefales det at besøge en af de populære natklubber efter midnat.

Fakta

Billeje: kan varmt anbefales på Kreta. Bilen kan lejes til fordelagtige priser gennem Primo Tours. Sikkerhedssele er påbudt og om dagen køres med slukket lys
Parkér aldrig ved gul fortovskant. Ved blå skal man regne med parkering mod gebyr.

Tidsforskel: På Kreta er der en tidsforskel på 1 time. Når klokken er 12.00 i Danmark er klokken 13.00 på Kreta.
Ikke nogle afgange i denne måned – prøv evt. anden lufthavn, destination eller måned.
Priser

Prislisten hentes...






Hjælpe ikon

Bestem selv din ydelse

Træk i ydelsesberegneren, og prislisten opdateres automatisk med priser pr. md.

Løbetid