Kythira

Kythira er ikke kendt af mange som turistmål, men er alligevel en perle i det græske øhav. Øen menes at være fødested for den romerske gudinde Venus, som var gudinde for kærlighed og skønhed.

badge
  • kythira-1.jpg
  • kythira-2.jpg
  • kythira-3.jpg
  • Hoteller
  • Information

Rejser til Kythira

Kythira er ikke kendt af mange som turistmål, men er alligevel en lille perle beliggende syd for den store halvø Peloponnes i det græske øhav. Øen menes at være fødested for den romerske gudinde Venus, som var gudinde for kærlighed og skønhed.

Området består af mange små byer, hvor alle kender hinanden og man rigtig mærker den gode, lokale stemning og den græske gæstfrihed.
Kythira er en helt særlige ø, der giver dig tid til privatliv I en afslappet atmosfære, og oplevelser ud over det sædvanlige ved de smukke lange strande eller i de dramatiske klippeformationer og drypstensgrotterne langs det krystalklarevand ved kysten.

EasyTours rejser til Kythira går til feriebyen Agia Pelagia, som ligger på øens nordøst-kyst. Der er ca. 30 minutters kørsel fra lufthavnen til hotellerne. Ønsker man at forlade Kythira for en dag, går der masser af færgeruter fra byen Diakofti på østkysten til de omkringliggende øer. Kythira kan også staves Kythera, Kithira eller Cythera.

Kythira, eller Kythera ligger omkring 15 kilometer syd for Peloponnesos. Kythira har omkring 5.500 indbyggere. Med sine 262 km2 er Kythira på størrelse med Langeland. Den største by på øen hedder ligeledes Kythira. Kythira er kendt for sine varme kilder og for at være Afrodites ø. På Kythira dyrker man vin og oliven.

Idag lever øen af turisme, hvor specielt mange grækere fra fastlandet bruger øen som feriemål. Det giver øen et helt særligt præg, og er derfor idéel for dem, der både vil opleve ægte, græsk kultur, og holde ferie i solen, på stranden og tæt på naturen.

Værd at vide når du besøger Kythira:

Apoteker på Kythira:
Er alle mærket med et grønt eller rødt kors og kaldes på græsk ”farmakion”.

Aviser:
I supermarkeder og mindre kiosker findes et udvlag af internationale aviser og ugeblade.

Betaling:
Der findes døgnåbne hæveautomater til VISA- og Mastercard. Der betales med Euro - 1 Euro svarer til ca. 7,5 kr.

Billeje på Kythira:
Billeje kan varmt anbefales på Kythira og kan foretages til fordelagtige priser gennem EasyTours. Sikkerhedssele er påbudt og om dagen køres med slukket lys. Parkér aldrig ved gul fortovskant og ved blå skal man regne med parkering mod gebyr.

Busser på Kythira:
Det findes få offentlige busser på øen – Billetter til disse købes direkte i bussen.

Drikkevand:
Det anbefales at holde sig til drikkevand på flaske. Almindeligt mineralvand kaldes 'nero' på græsk.

Drikkepenge:
Drikkepenge er normalt inkluderet i regningen, men det er alligevel normalt at lægge ca. 10% oveni, hvis man synes godt om servicen. Man giver typisk rengøringsdamer og buschauffører drikkepenge.

Elektricitet:
230V - som i Danmark, men andre stik (husk adapter).

Frisør:
Det er muligt at få en god, billig klipning på Kythira.

Kaffe:
Kaffen på Kythira serveres på mange forskellige måder:

Gliko: Stærk og sød

Matrio: Middelstærk og let sødet

Sketo: Stærk og usødet

Nescafé: Serveres med et koldt glas vand

Frappe: Iskaffe til varme dage.

Politi:
For politi ringes 100. 
For ambulance ringes 166
. For alarmcentral ringes 112
. For brand ringes 199. 
Kontakt altid vores rejseledere, hvis du har brug for hjælp.

Posthus:
Frimærker: € 0,75
Posthusene har åbnet fra kl. 9.00 – 14.00 (dog minus lørdag og søndag)
Post til Danmark tager ca. 3-7 dage.

Sprog:
På Kythira tales der græsk. De fleste taler fint engelsk og den ældre befolkning taler rigtig godt tysk.

Taxi:
Taxierne køre ofte efter taxameter, men det er en god idé at aftale en fast pris. Alle taxier er hvide og blå. Det er en god idé at bede receptionen ringe efter en taxi.

Telefon:
Telefonbokse er billigste opkaldsform. 
Telefonkort kan købes i de fleste supermarkeder. 
Ved opkald til Danmark tastes 00 45 foran nummeret
. Ved opkald fra Danmark til Grækenland tastes 00 30 foran nummeret.

Tidsforskel:
På Kythira er der en tidsforskel på én time i forhold til Danmark. Kl. 12.00 i Danmark er klokken således 13.00 på Kythira.

Valuta:
Møntenheden på Kythria er euro (€ EUR) og én euro svarer til ca. 7,5 kr.

Veksling:
Der findes vekselkontorer i de større byer som har åben fra tidlig morgen til sen aften. Desuden findes hæveautomater på øen.

Åbningstider:
Normalt er butikkerne åbnet fra kl. 9.00 – 14.00 og fra kl. 18.00 – 21.00. 
Søndag er det meste lukket. 
Åbningstiderne kan variere i de forskellige områder på øen.

Ikke nogle afgange i denne måned – prøv evt. anden lufthavn, destination eller måned.
Priser

Prislisten hentes...






Destinationer

Hjælpe ikon

Bestem selv din ydelse

Træk i ydelsesberegneren, og prislisten opdateres automatisk med priser pr. md.

Løbetid