Rhodos

Øen Rhodos byder på masser af fine sandstrande, hvor du kan nyde ferien. Ønsker man shopping eller blot en hyggelig gåtur i den gamle bydel, er dette helt sikkert et besøg værd.

badge
  • rhodos-3.jpg
  • rhodos-4.jpg
  • rhodos-2.jpg
  • rhodos-1.jpg
  • Hoteller
  • Information

Rejser til Rhodos

Rhodos har I flere år været et populært rejsemål for os danskere og det er der flere gode grunde til.

Når du rejser til Rhodos er klimaet perfekt med masser af sol og ingen regn i sommerhalvåret. Øen præges af bjerge, men har også masser af fine sandstrande med mange forskellige vandsportsaktiviteter. Rhodos by er et naturligt centrum, der byder på shoppingbutikker, restauranter og ikke mindst den gamle bydel, hvor du kan mærke vingesuset fra en lang og spændende historie.
Denne klassiske charterdestination ligger ca. 500km sydøst for Piræus på det græske fastland, men kun 20km fra Tyrkiets kyst, og kaldes også "Solens Ø" eller "Solgudens Ø".

På vores rejser til Rhodos kan du vælge mellem en række hoteller omkring Rhodos By i den nordøstlige del af øen, ikke langt fra lufthavnen. Det betyder kort transfertid og mere strandtid, og I er samtidig tæt på både spændende museer, smukke kirker, antikke ruiner og familievenlige oplevelser.

På Rhodos møder du et dansk guideteam, som hjælper med at give dig en mindeværdig oplevelse, og som er med på de fleste udflugter.

Værd at vide når du rejser til Rhodos:

Apotek:
Er alle mærket med et grønt eller rødt kors og kaldes på græsk ”farmakion”.

Aviser:
I nogle kiosker er der mulighed for at købe danske aviser. Større internationale aviser kan købes flere steder.

Badning:
Flagsystem (grønt flag = tilladt, gult flag = advarsel, rødt flag = forbudt).

Betaling:
Der findes døgnåbne hæveautomater til VISA- og Mastercard. Der betales med Euro, 1 Euro svarer til ca. 7,5 kr.

Billeje:
Charterrejser til Rhodos får en ekstra dimension, hvis man lejer en bil, og forskellige størrelser af biler kan lejes til fordelagtige priser spørg vores guider på destinationen. Sikkerhedssele er påbudt og om dagen køres med slukket lys. Parkér aldrig ved gul fortovskant og ved blå skal man regne med parkering mod gebyr.

Busser:
Der er offentlige busser, der kører mellem ferieområderne og de større byer. Billetter kan med fordel købes på forhånd i kiosker eller på stationen.

Cykelleje:
Der er mulighed for at leje cykel på Rhodos. Vores guider hjælper med at finde den rigtige cykel.

Drikkevand:
Det anbefales at holde sig til drikkevand på flaske. Almindeligt mineralvand kaldes 'nero' på græsk.

Drikkepenge:
Drikkepenge er normalt inkluderet i regningen, men det er alligevel normalt at lægge ca. 10% oven i , hvis man synes godt om servicen. Man giver typisk rengøringsdamer og buschauffører drikkepenge.

Elektricitet:
230V, Som i Danmark.

Historie:
Med sin status som ø-samfund i det østlige Middelhav, har Rhodos haft en omskiftelig tilværelse. Via arkæologiske udgravninger har man fundet ud af, at Rhodos har været beboet siden den yngre stenalder. Rhodos har været under stærk indflydelse af det minoiske Kreta, men også Cypern har spillet en rolle her.

 Omkring 1000 f. Kr. flyttede de første grækere til øen, og de grundlagde bl.a. Rhodos By ca. 400 f. Kr. Få år senere opførte man Kolossen på Rhodos, som er regnet som én af oldtidens syv underværker, og i samme periode var Rhodos centrum for søfarten i det østlige Middelhav.



I år 395 kom Rhodos under Det Byzantinske Rige og havde herefter en vis betydning under korstogene, men ca. år 1500 kom Rhodos under Osmannerriget (nuv. Tyrkiet), indtil Italien besatte øen i 1912. Efter en kort visit af tyskerne under 2. Verdenskrig kom Rhodos endelig under Grækenland i 1948. På charterrejser til Rhodos har man mulighed for at opleve levn fra alle disse folkeslag og civilisationer på en af de mange udflugter, eller i en lejet bil.

Politi:
For politi ringes 100. 
For ambulance ringes 166. 
For alarmcentral ringes 112. 
For brand ringes 199
. Kontakt altid en rejseleder, hvis du har brug for hjælp.

Posthus:
Postkort sendes for ca. 65 cent og posthusene har åbnet fra kl. 9.00 – 14.00 (lørdag og søndag). Post til Danmark tager ca. 3-7 dage.

Sprog:
På Rhodos tales der græsk. De fleste taler fint engelsk og den ældre befolkning taler rigtig godt tysk.

Taxi:
Taxierne køre ofte efter taxameter, men det er en god idé at aftale en fast pris. Det er en god idé at bede receptionen ringe efter en taxi.

Telefon:
Telefonbokse er billigste opkaldsform og telefonkort kan købes i de fleste supermarkeder. Ved opkald til Danmark tastes 00 45 foran nummeret. Ved opkald fra Danmark til Grækenland tastes 00 30 foran nummeret.

Tidsforskel:
På Rhodos er der en tidsforskel på en time, dvs. at når klokken er 12.00 i Danmark er den 13.00 på Rhodos.

Valuta:
Møntenheden på Rhodos er euro (€) og én euro svarer til ca. 7,5 kr.

Veksling:
Der findes mange vekselkontorer som har åbent fra tidlig morgen til sen aften.

Åbningstider:
Normalt er butikkerne åbne fra kl. 9.00 – 14.00 og fra kl. 18.00 – 21.00. Søndag er det meste lukket men åbningstiderne kan variere i de forskellige ferieområder.

Ikke nogle afgange i denne måned – prøv evt. anden lufthavn, destination eller måned.
Priser

Prislisten hentes...






Hjælpe ikon

Bestem selv din ydelse

Træk i ydelsesberegneren, og prislisten opdateres automatisk med priser pr. md.

Løbetid