Tortoli Ogliastra – Arbatax Park Resort

Torloli Ogliastra er charmerende og med ægte Italiensk feriestemning.

badge
  • tortoli-1.jpg
  • tortoli-2.jpg
  • tortoli-3.jpg
  • tortoli-4.jpg
  • tortoli-5.jpg
  • tortoli-6.jpg
  • Hoteller
  • Information

Arbatax halvøen – Tortoli Ogliastra

Arbatax er en privat halvø, som spreder sig over 60 hektar, i et kuperet terræn, med flot pinjeskov og mange smukke bugte og vige.

Halvøen har bevaret sin ægthed, og de opførte bygninger og feriefaciliteter er bygget med lokalt præg i respekt for naturen og omgivelserne. Hele vejen rundt om halvøen ses det azurblå og krystalklare vand, som indbyder til at bade eller snorkeldykke. 

Arbatax Park Resort er en unik hotelperle beliggende i eventyrlige og rolige omgivelser og med suveræn panoramaudsigt fra flere steder på halvøen. Komplekset er bygget over flere omgange, og er uden sammenligning et resort, som kan tilfredsstille selv den mest kræsne feriegæst. Grundet det kuperede terræn på halvøen kan resortet ikke anbefales til dårligt gående eller kørestolsbrugere.

Resortets egne shuttlebusser, Adam & Eva, kører i pendulfart mellem resortets forskellige områder og kan benyttes mod et mindre beløb.
I et indhegnet område på halvøen har man indrettet et naturområde som en zoologisk have. Her kan man som gæst på hotellet opleve et udvalg af dyr som lever på Sardinen. F.eks. vilde heste, rådyr, vildsvin, geder, æsler m.m - plus et storslået udvalg af fugleliv.

Nærmeste by er Tortoli (ca. 5 km.), som emmer af Italiensk charme og atmosfære. Den lille havneby Arbatax ligger knap 2 km. fra resortet. Her forefindes, udover en række mindre spisesteder på havnen, blandt andet et Margherita supermarked.

Fra ankomstlufthavnen i Cagliari til Arbatax Park Resort er der 135 km., svarende til ca. 2 1/2 timers bustransfer afhængig af trafikken.

Resort-armbånd til Arbatax Park Resort
Når man er indkvarteret på Arbatax Park Resort, er det nødvendigt at have hotellets obligatoriske Resort-armbånd, som gælder til en række forskellige faciliteter. Resort-armbåndet modtager man ved indtjekning på resortet, og det synliggører overfor resortets ansatte hvilke faciliteter og pensionsform, man kan benytte uden beregning på resortet. Se nedenstående beskrivelse af Resort-armbåndets muligheder.
Resort-armbåndet er gratis for Primo Tours gæster. Primo Tours er blot formidler af armbåndets information, alt øvrigt vedrørende Resort-armbåndet skal ske via receptionen på Arbatax Park Resort.

Resort-armbåndets muligheder

Resort-armbåndet inkluderer gratis adgang til Bellavista naturparken i Arbatax Park Resort inklusiv guidede ture på fod med lokale guider, forskellige sport- og underholdningsmuligheder såsom animation, udendørs biograf, børne-/juniorklub, cabaret, turneringer med mere. Desuden giver det adgang til strande og pools ved resortet, dog på nær Monte Turri pool & Relax pool i Telis/Cottage, samt gratis brug af solstole og parasoller, håndklædeservice mod depositum og gratis brug af internet i de synliggjorte wifi-områder på resortet.

Chipkort som betalingsform
Arbatax Park Resort fungerer hovedsageligt som et pengeløst resort. Derfor oprettes der ved ankomst til receptionen et chipkort, der benyttes som betalingsmiddel under opholdet. Chipkortet kan kun optankes med euro i kontanter i hovedreceptionen på resortet. Kortet kan løbende optankes.Der findes en hæveautomat i hovedreceptionen på resortet.  
OBS: Enkelte steder på resortet, som eksempelvis i små kiosker og ved isboderne, kan chipkortet ikke benyttes. Der kan kun betales kontant i euro, og der findes en hæveautomat i hovedreceptionen på resortet. Vi anbefaler dog, at man medbringer euro hjemmefra, så oprettelsen ved indtjekningen i receptionen går så smertefrit, som muligt.
Ikke nogle afgange i denne måned – prøv evt. anden lufthavn, destination eller måned.
Priser

Prislisten hentes...






Hjælpe ikon

Bestem selv din ydelse

Træk i ydelsesberegneren, og prislisten opdateres automatisk med priser pr. md.

Løbetid